FAQ – ofte stillede spørgsmål
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål?
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vores vogne, tilpasning, ladmål og brug i hverdagen. Hvis du ikke finder svaret her, er du altid velkommen til at kontakte os.
1) Hvilken vogn skal vi vælge – 3-hjulet eller 4-hjulet?
Det kommer helt an på de arbejdsopgaver, som vognen skal dække. Både vores 3- og 4-hjulede modeller kan bruges på rigtige mange måder, men alt efter hvordan vognen skal bruges, kan der være nogen af modellerne som er mere tilegnede end andre.
Kontakt os, så rådgiver vi gerne omkring mulighederne ud fra jeres behov, så I får den løsning, der passer.
2) Hvad bruges Bayvogn typisk til?
Vognene bruges til alt fra intern transport til udendørs brug indenfor et stort spænd af brancher – f.eks. lager, produktion, hospitaler, lufthavne, grønne områder, gartnerier, kirkegårde, drift og vedligehold.
3) Er vognene CE-mærkede?
Ja. Alle vores vogne er CE-mærkede, og vi står inde for, at vognene lever op til de krav, der stilles til udstyr i de miljøer, de anvendes i.
4) Hvilke sikkerhedsfunktioner har vognene?
Vognene leveres som standard med dødmandspedal, som bidrager til sikker drift. Derudover er vognene udstyret med switch i laderen, så vognen ikke kan køre, mens den står til opladning.
5) Er vognene støjsvage?
Ja. Alle vores vogne kører på el og er støjsvage.
6) Er batterierne vedligeholdelsesfrie?
Ja. Vognene leveres med vedligeholdelsesfrie batterier, hvilket gør dem velegnede til kontinuerlig brug med minimalt vedligehold.
7) Hvordan oplades vognene?
Alle vores vogne er med en integreret lader, hvilket betyder at man kun skal sætte vognen til ladning i et 220V stik uden at skulle være afhængige af en fast ladestation. Vognene er desuden udstyret med batteriindikator, så man kan følge batteri- og ladestatus.
8) Kan vognene bruges både indendørs og udendørs?
Ja. Vognene kan konfigureres til både indendørs og udendørs brug, afhængigt af underlag og arbejdsområde. Hvis vognen skal bruges udendørs, tilbyder vi en udendørspakke så vognen er ekstra beskyttet mod rust.
9) Er vognene kompakte nok til smalle områder som f.eks. smalle gange, døre eller elevatorer?
Ja, alt efter hvordan vognen skal bruges og hvilket behov der er, så fås vores vogne i forskellige bredder og længder, som gør at vi kan imødekomme gangbredte helt ned til 600mm, så man kan komme ind igennem persondøre uden problemer. Derudover har vores vogne en kort drejeradius, så den kan komme rundt på selv de mest snævre arealer.
10) Kan vognene bruges i drivhuse, på kirkegårde og andre trange områder?
Ja. Vognene er velegnede til grønne miljøer, hvor pladsen kan være begrænset, f.eks. i smalle drivhusgange, på kirkegårde eller på stier i boligforeninger.
11) Kan vognene bruges som el-trækker?
Ja, et af vores tilvalgsmuligheder er, at få træk påsat vognene, og anvendes som el-trækker til én eller flere vogne, hvis der er behov for ekstra kapacitet ved intern transport.
12) Hvilke ladmål leveres vognene med som standard?
Alt efter model, laves de med forskellige standardmål. Gå ind under produkter for at læse om ladmålene på de enkle produkter.
13) Kan vi få vognen i specialmål?
Ja. Vognene kan også leveres på specialmål, så send gerne en forespørgsel, hvis standardmålene ikke dækker jeres behov.
14) Hvilke tilvalg kan vi få til vognen?
Vi tilbyder et sort udvalg af tilvalg til vognen, som kan tilpasses alt efter funktionen vognen skal have.
Vi tilbyder eget firmalogo, farvevalg, alu-sider, udendørspakke, positionslys, bluespot, sidemarkeringslys, hylder, træk, forskellige lad optioner, rive med mere.
Vi rådgiver gerne omkring de forskellige løsninger vi kan tilbyde, som kan passe til jeres arbejdsgange og behov.
Hvordan får vi et tilbud?
I er velkomne til at kontakte os, så tager vi en uforpligtende snak om de muligheder der vil matche bedst jeres behov. – og kommer derefter med et forslag til løsning og et tilbud.
Kontakt Line på telefon: +45 22 42 56 33
Eller pr. e-mail: line@bayvogn.dk